VELKOMMEN TIL FORLAGET PANTHEON

Forlaget er opkaldt efter templet Pantheon i Rom, bygget af kejser Hadrian 118-125.

Pantheon er oldgræsk og betyder: "For alle guder".

Som templet i Rom dyrkede alle guderne, ønsker forlaget PANTHEON at beskæftige sig med alle sider af undervisning og kultur. Vi er dog især specialister i udgivelser inden for historie, antik kultur (oldtidskundskab) og religion.

Siden sidst opdateret d. 03-07-2010






Bøger til oldtidskundskab

NYHED

Johnny Thiedecke:

VIDERE SEJLED VI NU

- Odysseens efterliv i analyse, litteratur og kunst

 VIDERE SEJLED VI NU følger i tre kapitler:

Odysseus og kvinderne

Rejsen og

Hjemkomsten

                                              i Odysseus' kølvand.

Odysseen, skildringen af Odysseus' hjemfart fra krigen i Troja, er den grundlæggende udformning af rejsetemaet i europæisk litteratur. Derfor har læsere fra antikken til nutiden kunnet spejle sig i historierne om den gamle eventyrer.

VIDERE SEJLED VI NU præsenterer nogle af disse spejlinger i analyser, litteratur og kunst.

VIDERE SEJLED vi nu er på 131 sider, illustreret i farver.

Pris: kr. 148,00 uden moms og kr. 185 med moms.

10 %'s rabat ved køb af min 30 eks. DIREKTE hos forlaget PANTHEON

 

 

Arendse og Johnny Thiedecke

ANTIKKENS BILLEDVERDEN OG DENS EFTERLIV

Bogen behandler græsk og til dels romersk keramik samt romerske og til dels græske vægmalerier.

I det perspektiverende "efterliv" gives såvel for vasernes som for vægmaleriernes vedkommende både udenlandske og danske eksempler.

Endvidere er såvel det antikke som til dels det nyere billedmateriale forsynet med perspektiverende antikke tekster, hvorved især de mange mytologiske motiver i den antikke billedverden også bliver belyst litterært.

ANTIKKENS BILLEDVERDEN OG DENS EFTERLIV er på 143 store sider (næsten A-4-format) og gennemillustreret i farver.

Pris: kr. 188,00 uden moms, kr. 235 med moms

STOR MÆNGDERABAT:

Pris pr. bog ved køb af 30-99 eks. kr. 148 uden moms, kr. 185 med moms

Pris pr. bog ved køb af 100 eks. og derover kr. 128,00 uden moms, kr. 160 med moms.

Rabatten gives kun ved køb direkte hos forlaget

 

 




SKÆBNE, SYND og STRAF
i antikken og eftertiden


"Skæbne, Synd og Straf" præsenterer i tre kapitler:
Skæbne, synd og straf i antikken
Gud, straf og soning i Biblen
Har mennesket en fri vilje?
religiøse, litterære, filosofiske og psykologiske tekster til analyse af og debat om nogle af tilværelsens store spørgsmål.

"Skæbne, Synd og Straf" er på 122 sider og koster 108,00 kr. + moms

Ved køb af min. 30 eks. af bogen gives der 10 %'s rabat, dog kun ved DIREKTE køb hos forlaget.








Johnny Thiedecke

Ånden, Kroppen og Naturen

i antikken, kristendommen og romantikken

"Ånden, Kroppen og Naturen" belyser et centralt tema i europæisk åndshistorie fra antikken til romantikken med inddragelse af aspekter inden for sport, filosofi, religion, fysik, kunst og litteratur.

Bogen er målrettet undervisningen i en søjle (fortrinsvis filosofiorienteret) i oldtidskundskab med inddragelse af religion og med perspektiverende materiale i fysik, kunst, litteratur og idræt, der gør, at bogen også vil være velegnet til et AT-projekt.

"Ånden, Kroppen og Naturen" er på 152 sider og illustreret med mange farvebilleder.

Pris: Kr. 160 + moms.

10 %'s rabat ved køb af 30 eks. og derover KUN gennem forlaget.




Johnny Thiedecke

"Antikkens Skulptur og dens efterliv"

Bogen belyser den græsk-romerske skulptur og dennes efterliv i den italienske renæssance og i klassicismen.
Desuden vises i glimt den antikke skulpturs indflydelse på moden fra empiren til det 21. århundrede.

Vægten ligger på det kunsthistoriske, men skulpturen er også kort belyst i sin historiske og kulturelle kontekst, bl. a. gennem uddrag af antik og perspektiverende litteratur samt faktabokse.

Bogen er målrettet mod undervisningen i en "kunstsøjle" i oldtidskundskab, men kan også bruges som optakt til studieture, hvor den antikke skulptur og dens efterliv opspores i København, Paris, Firenze, Rom og Athen.

"Antikkens Skulptur" er i stort format - næsten A4 og gennemillustreret i farver.

Pris kr. 158 + moms.
Pris for 30-99 eks. kr. 128 pr. stk (+ moms). Spar 900 kr. pr. klassesæt
Pris for 100 eks. eller derover kr. 108 pr. stk. (+ moms). Spar kr. 5000 eller mere.
Rabatpriserne gælder KUN ved køb DIREKTE hos Forlaget Pantheon.










Johnny Thiedecke

"Antikkens Arkitektur og dens efterliv"

Bogen behandler den græske og den romerske arkitektur og dens "efterliv" den italienske renæssance, den danske 1800-tals klassicisme, historicismen, "fascistisk klassicisme" og postmodermisme.

Antikkens Arkitektur er "krydret" med uddrag af bl.a. Vitruvius og forsynet med arbejdsopgaver, som lægger op til et samarbejde med matematik, religion, kemi og billedkunst. Bogen kan endvidere bruges som forberedelse til studieture til Grækenland, Italien og København.

"Antikkens Arkitektur" er i stort format - næsten A4 - og gennemillustreret i farver.

Pris kr. 158 + moms.
Pris for 30-99 eks. kr. 128 pr. stk (+ moms). Spar 900 kr. pr. klassesæt
Pris for 100 eks. eller derover kr. 108 pr. stk. (+ moms). Spar kr. 5000 eller mere.
Rabatpriserne gælder KUN ved køb DIREKTE hos Forlaget Pantheon.








Bøger til KS, AT og andre tværfaglige projekter
 

              NYHED

Til historie, samfundsfag og religion

      Jens-Peter Fage Madsen

ANSIGT TIL ANSIGT MED KINESERNE

    Religion - Historie - Samfund

Læs om: Konfucianismen, et-barnspolitikken, Mao, skriften, befolkningen, den sidste kejser, buddhismen, den sorte og den hvide kat, Kina og USA, fattigdom og sult, kulturrevolutionen, daoismen, firebanden, oprøret på Den Himmelske Freds Plads, forurening, Den kinesiske Mur, eksplosiv økonomisk vækst, Falun Gong, Deng Xiaoping, Guomindang, Kinas globale position, demokrati og menneskerettigheder, Kina og Tibet og meget, meget mere.

 

 ANSIGT TIL ANSIGT MED KINESERNE

Behandler i tre dele Kinas kultur i fortid og nutid samt landets politiske og økonomiske historie fra 1911 til i dag.

Til ANSIGT TIL ANSIGT MED KINESERNE er der udarbejdet en hjemmeside, der vil indeholde supplerende materiale. Hjemmesidens adresse er www.zhongguo.dk

 212 sider illustreret i farver og s/h, kr. 184 + moms

10%'s rabat ved køb af min 30 eks. direkte hos forlaget Pantheon.


                                                                     

 

 

Lona Lerberg og Johnny Thiedecke

ALLE TIDERS ROM

"Alle tiders Rom" er en anderledes Rom-guide.

Bogen skildrer ikke alene byens seværdigheder fra antikken til nutiden. Den lader også byen selv, dens indbyggere, kunstnere og besøgende komme til orde i tekster og billeder.

"Alle tiders Rom" afspejler samtidig det gamle mundheld: Alle veje fører til Rom, idet bogen kan anvendes som udgangspunkt for studier i en række fagområder: oldtidskundskab, historie, religion, billedkunst, dansk litteratur, fysik og film.

Bogen er således velegnet til et AT-projekt og som forberedelse til en studietur til Rom.

"Alle tiders Rom" er på ca. 200 sider, næsten i A-4-format, og gennemillustreret i farver.

PRIS: kr. 198.00 + moms.

Ved køb af min. 30 eks. gives der 10 %'s rabat, dog kun ved køb DIREKTE hos forlaget.













Kirsten Egeberg, Lona Lerberg og Johnny Thiedecke

"ANSIGT TIL ANSIGT MED INDERNE"

Religion - Historie - Samfund

Bogen henvender sig til alle med kærlighed til og interesse i verdens nye stormagt.

Bogens religionskapitel følger udviklingen af de indiske religioner fra vedatiden over hinduismen, buddhismen, jainismen og sikhismen med kort udblik til den "importerede" islam.

Det historiske afsnit belyser kulturmøder, kolonisation og imperialisme gennem sin præsentation af portugisernes, danskernes og englændernes møde og konfrontation med inderne.

Det store kapitel om det moderne Indien belyser en række væsentlige samfundsaspekter med Indien som omdrejningspunkt: økonomi, social mobilitet, fattigdom, U-lande og I-lande, outsourcing og globalisering.

"Ansigt til ansigt med inderne" er "skræddersyet" til et tværfagligt samarbejde i ungdomsuddannelserne.

195 sider, rigt illustreret i farver og s/h kr. 184 uden moms, kr. 230 med moms.

10%'s rabat ved køb af min. 30 eks. kun ved direkte bestilling hos forlaget Pantheon.

 

Johnny Thiedecke

"Drømme eller mareridt"
Antikkens samfundstanker og deres efterliv

Bogen belyser i antikke og senere, perspektiverende tekster tre temaer:

- Det athenske demokrati med "efterlivstekster" om direkte og indirekte demokrati samt demokratiske idealer og værdier

- Platons "stat" med "efterlivstekster" om utopier og dystopier - såvel politisk-ideologiske som litterære

- Kvinden i det græske samfund med "efterlivstekster" om kvindens stilling i historien og nutiden

Pris kr. 98 uden moms, kr. 122,50 med moms.

10%'s rabat ved køb af min. 30 eks. kun ved direkte bestilling hos forlaget Pantheon.






                             Turisme / Astronomi



"ASTRO-TURISME". En bog om astronomi på ferierejsen af Peter Gadman.

Bogen tilbyder læseren 2 former for "astro-turisme
"
- astronomi på ferierejsen:
Den fortæller historien om de store astronomer
- Copernicus, Tycho Brahe, Galilei m.fl. - og hvad de har udrettet. Deres boliger, observationer, museeer og mindesmærker er beskrevet i ord og billeder.

Bogen rummer et væld af nye oplysninger om de steder, hvor de store astronomer har levet og virket, og giver "astro-turisten" praktiske oplysninger om, hvordan man finder frem til de steder, der beskrives.

"Astro-turisme" handler også om den form for turisme, der består i at studere stjernehimlen under ferierejser sydpå. Bogen giver en praktisk vejledning i at kigge stjerner, når man rejser under fremmede himmelstrøg.

"Astro-turisme" er gennemillustreret med billeder, der ikke tidligere har været offentliggjort.

Bogen er på 143 sider.

Pris kr. 158 uden moms, kr. 197,50 med moms.









Det gamle Ægypten

"Ansigt til ansigt med ægypterne" . Dagligliv langs Nilen ca. 1550-1700 f.kr. af Torben Holm-Rasmussen.

Bogen er en cocktail af kilder, billeder og forskningsresultater, rystet sammen til en spændende, lettilgængelig, men solid helhed.
Forfatteren, der er mag. art. i ægyptologi, har i mange år været en af de mest aktive formidlere af ægyptens oldtidskultur.

Bogen er på 124 sider, rigt illustreret i farve og s/h.
Pris kr. 140 uden moms, kr. 175 med moms.




"Pyramider og Pionerer. Det gamle Rige og dets udforskning" af Johnny Thiedecke og Torben Holm-Rasmussen.

"Pyramider og Pionerer" konfronterer gamle og nye teorier, mystik og videnskab i en debat på grundlag af overleverede tekster og de nyeste arkæologiske fund.




Bogen er på 152 sider.
Pris kr. 132 uden moms, kr. 165 med moms.





Det gamle Grækenland

"Tyren, Øksen og Solen. Middelhavets og Nordens bronzealder" af Johnny Thiedecke.

"Tyren, Øksen og Solen" fremtryller hele bronzealderens forunderlige verden og sammenligner den minoiske, mykenske og vor hjemlige bronzealderkultur.






Bogen er på 72 sider.
Pris: kr. 88 uden moms, kr. 110 med moms.


Særtilbud ved køb af 30 eks. direkte fra forlaget Pantheon :

Før kr. 2640, nu kr. 1400 excl. moms.











Det gamle Rom

 "Ansigt til ansigt med Romerne. Dagligt liv i Pompeji og Herculaneum"

af Arendse og Johnny Thiedecke.

"Ansigt til ansigt med romerne" er en romersk kulturhistorie med udgangspunkt i dagliglivet i de to Vesuvbyer: Pompeji og Herculaneum. Gennem mødet med romerske stemmer og billeder fra Cicero til den anonyme graffito-maler formidler "Ansigt til ansigt…" en oplevelse af hverdag og fest, samtidig med at bogen præsenterer et righoldigt analyse-materiale til brug for nærmere studier af kulturelle, økonomiske og sociale forhold i romerriget.

Bogen kan anvendes både i historie-og latinundervisningen.

Bogen er på 160 sider.
Pris.: kr. 148 uden moms, kr. 185 med moms.







Dansk historie og kultur

       

"ALLE TIDERS KØBENHAVN" - Johnny Thiedecke´

En historisk og litterær byvandring fra middelalder til nutid

"Alle tiders københavn" præsenterer i fremstilling, kilder og billeder byens historie med fokus på de begivenheder i danmarkshistorien, hvor byen har spillet en central rolle.

Derved bliver bogen også en danmarkshistorie.

De historiske tekster i "Alle tiders København" er i alle tidsperioder suppleret med litterære, som de indgår i et samspil med.

Derved bliver bogen også et stykke litteraturhistorie.

Endelig visualiserer bogens mange illustrationer ikke alene tidstypiske hændelser, men de indlagte billedserier efter hvert tidsafsnit præsenterer samtidig Københavns arkitekturhistorie.

Derved bliver "Alle tiders København" også en lille kunsthistorie.

"Alle tiders København" er på 216 sider i stort format (næsten A-4) og rigt illustreret med mange farvebilleder.

Pris: kr. 220 uden moms, kr. 275 med moms

Stor mængderabat:

Ved køb af min 30 eks. pris pr. stk: Kr. 198 uden moms, kr. 247,50 med moms

Ved køb af min. 100 eks. pris pr. stk: Kr. 160 uden moms, kr. 200 med moms

 

 


 


"For folket" - Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark af Johnny Thiedecke.

For folket fremlægger autentiske kilder, synspunktmateriale og fremstillingsstof til analyse og debat.
Var Struensee en "fremmed" undertrykker af dansk folkelighed, et geni, som foregreb den franske revolution eller grundlægger af den danske velfærdsstat? Var han forbrydder eller offer for magt og vanvid?

Et stort indledningskapitel introducerer læseren til det danske samfund i 1700-tallet.
Herefter følger kapitler som: " Den enevældige konge", "Oplysning, magt og politik", "Den forbudte kærlighed" samt "helhedsvurderinger af Struensee".

Bogen er på 176 sider, illustreret i farver og s/h.

Pris kr. 158 uden moms, kr. 197,50 med moms.

Ved køb af min. 30 eks. Direkte hos forlaget kr. 108 pr. bog
SPAR kr. 1500 pr. klassesæt.


 



 
"Vi elsker vort land" af Lona Lerberg og Johnny Thiedecke.

I fire temaer:

Det danske sprog og sind,

Danskerne og naturen,

Danskerne og historien og

Danskerne og de fremmede

går "Vi elsker vort land" på jagt efter danskheden med en stjernekavalkade af ældre og nyere forfattere.

Bogen er på 144 sider.
Pris: kr. 110,40 uden moms, kr. 138 med moms.







"Magten, Æren og Døden
"

Kampen om Norden 1563-1720

af Johnny Thiedecke

Mød Chr. 4., Gøngehøvdingen, Niels Juel og Tordenskjold, blodtørstige generaler, sultne soldater og dødssyge danskere i bogen om alle Danmarks krige med Sverige.

"Magten, Æren og Døden er ikke blot en spændende krigshistorie, den skildrer også krigenes samfundsmæssige og menneskelige følger og diskuterer Skånes fremtid efter broen.

Bogen er på 96 sider, rigt illustreret.
Pris uden moms kr. 108, kr. 135 med moms.


Særtilbud: 30 eks. eller derover kr 56 pr. stk. + moms.


  "For folk og fædreland. Historien om Danmark i krig 1800-1945" af Johnny Thiedecke.

"For folk og fædreland" er en danmarkshistorie om mod og lidelser og om krigenes konsekvenser for samfund og kultur.





I én bog behandles:

Napoleonskrigene 1801-14

Treårskrigen 1848-50

Krigen 1864

Den tyske besættelse 1940-45

Bogen er på 126 sider.
Pris: 118,40 uden moms, kr. 148 med moms.




 "Danmark i Guldalderen. Samfund, politik og ideologi 1800-1850" af Lona Lerberg og Johnny Thiedecke.

"Danmark i Guldalderen" præsenterer gennem et væld af kilder, synspunktmateriale og billeder kampen for pressefrihed og demokrati, "revolutionen" i 48 og Treårskrigen samt Junigrundlovens tilblivelse og modtagelse.



Bogen er på 144 sider.
Pris: kr. 126,40 uden moms, kr. 158 med moms




Kriminalitet

  "Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark" af Johnny Thiedecke.

Bogen beskriver ikke bare forbrydelser og straffe fra middelalderen til i dag, men søger også at analysere baggrunden for de skiftende tiders holdninger til kriminalitet og kriminelle. Et afsluttende kapitel diskuterer fremtidens kriminalitet og straffe.


Bogen er på 136 sider.
Pris. Kr. 118,40 uden moms, kr. 148 med  moms.
   








Sygdom og historie

 "Pokker, Pest og Piller. Historien om de store sygdomme og lægerne" af Johnny Thiedecke.

"Pokker, Pest og Piller" handler om de sygdomme, der har plaget os mest i historien: Pest og spedalskhed i middelalderen, syfilis og kopper i renæssancen, kolera og tuberkulose i 1800-tallet og endelig kræft og AIDS i vor tid.

"Pokker, Pest og Piller" indsætter de store sygdomme i deres historiske ramme, så både sygdommenes årsager og følger belyses samfundsmæssigt, kulturelt og etisk.

Bogen er på 112 sider.
Pris: kr. 98 uden moms, kr. 122,50 med moms.






Religion



Buddhismen

Klassiske og nutidige kilder

af Charlotte Bie og Merete Munk

Læs om tilflugten, "sindet, der blæser", meditation og myggestik, løb og satorioplevelse, buddhisme og World Trade Center, Zen-krig, teceremonier og buddhistisk mad.

Bogen er ikke blot en indføring i buddhismen gennem de traditionelle, historiske tekster, den sætter også buddhismen ind i en nutidig sammenhæng ved at belyse religionens aktive rolle i den moderne, sekulariserede verdens samfund og hverdag.

Bogen er på 112 sider, smukt illustreret i farver.

Pris kr. 148 uden moms, kr. 185 med moms. Der gives 10 %'s rabat ved køb af 30 eks. eller derover.








"Det Gode og det Onde" af Johnny Thiedecke.
er primært en bog om basale kristne temaer, men af disse vokser etiske og filosofiske spørgsmål frem:
Hvordan skal vi forstå og i praksis omsætte kærlighedsbudene?
Hvordan skal vi som kristne forholde os til en verden fyldt af vold og krig?
Er mennesket godt eller ondt?

"Det Gode og det Onde" konfronterer Bibeltekster med perspektiverende materiale, så forskellige opfattelser, tolkninger og brudflader træder frem.

Bogen er på 95 sider.
Pris: kr. 96 uden moms, kr. 120 med moms.







 "Kristne Fester" af Johnny Thiedecke.

"Kristne Fester" belyser de højtider vi som danskere alle vil komme til at opleve, hvad enten det drejer sig om livets glade eller sørgelige begivenheder: Dåb, bryllup og begravelse eller kirkeårets jule-, påske- og pinsefester.

"Kristne Fester" giver endvidere mulighed for at sammenholde de gamle folkelige trosforestillinger og ritualer med kristendommens.

Endelig rejser "Kristne fester"en etisk og filosofisk debat om "kristendom, kærlighed og seksualitet" samt "død, ondskab og evigt liv".

Bogen er på 124 sider.
Pris: kr. 118,40 uden moms, kr. 148 med moms.



 "Islam. Klassiske og nutidige kilder" af Merete Munk og Cilla Transø.

Bogen vægter den klassiske tradition og den nutidige islams tro og praksis ligeligt. Udover at rumme et fyldigt udvalg af klassiske Koran- og Hadithtekster belyses temaer som fundamentalisme, hellig krig, spiseregler og kvindens stilling i islam gennem aktuelle debatterende tekster samt interviews med og beretninger fra danske muslimer.

Bogen er på 127 sider.
Pris: kr. 118,40 uden moms, kr. 148 med moms.


10 % rabat ved køb af 30 eks. eller derover
direkte fra forlaget Pantheon.








Middelalder og renæssance

"Hellig Krig. Korstog og Kulturmøder i Middelalderen" af Johnny Thiedecke.

"Hellig Krig" belyser alle de centrale aspekter af korstogene, der på godt og ondt har haft betydning for vor nutidige verden med dens religiøse og etniske sammenstød og forsøg på sameksistens.






Bogen er på 144 sider.
Pris. Kr. 128 uden moms, kr. 160 med moms.





"Ridder drømme" af
Kirsten Egeberg
Lona Lerberg og
Johnny Thiedecke

Hvorfor fascineres vi stadig af middelalderens forestillingsverden? - Er det fordi vi i vort mentale tomrum har brug for at genoplive ridderdrømmene?

"Ridderdrømme" kontrasterer middelaldertekster og - billeder med riddertidens "efterliv" inden for litteratur, musik, film og spil.

Tag med på jagt efter den hellige gral og mød kong Arthur, Holger Danske og Hitler, ridderne af det runde bord, Parcival og Baden-Powell, Don Quijote og Indiana Jones.

Bogen er på 104 sider.
Pris. Kr. 110,40 uden moms, kr. 138 med moms.









Det 20. Århundrede


 


Søren B. Andersen

Verden efter 1989
Globalisering
Europæisk integration og
Danmarks internationale placering

Verden efter 1989
belyser på historisk baggrund den nyeste historie og dennes politiske og økonomiske aspekter, konflikter, perspektiver og visioner.

Bogen dækker således alt kernestof til de sidste tre emner efter 1989.

Pris kr. 78,00 uden moms, kr. 97,50 med moms

Ved køb af 30-99 eks. gives 10 % rabat

Ved køb af 100 eks. og derover særlig tilbudspris: kr. 60,00 uden moms, kr.75,00 med moms pr. eks.






"DA VERDEN BLEV NY - Østblokkenes sammenbrud 1989-1991" skrevet af
Mai Valentin Nielsen.

På baggrund af en historisk oversigt 1918-1985 behandler bogen i fremstilling og kilder begivenhederne i samtlige østlande i de skelsættende år, da "verden blev ny".

Kilderne er problematiserende og diskuterende og belyser udover de faktuelle begivenheder årsagerne til østblokkens sammenbrud.

"Da verden blev ny" afslutter med afsnit om Tysklands genforening, Tjekkoslovakiets "skilsmisse" og Sovjetunionens og Jugoslaviens sammenbrud samt en oversigt over udviklingen frem til i dag.

Bogen som rummer uddrag af bl. a. russiske kilder, der ikke tidligere har været udgivet på dansk, er skrevet af Mai Valentin Nielsen, som er cand. mag. i østeuropæiske studier.

Bogen er på 119 sider.
Pris. Kr. 110,40 uden moms, kr. 138 med moms.



Verdens- og Europahistorie generelt

Nyhed til gymnasiereformen


"EUROPA I STØBESKEEN"

Antikken, middelalderen og mødet med islam.

Dækker al det historiske kernestof til perioden 500 f. Kr. til 1453 e. Kr.

Bogens centralperspektiv er europæisk, men det danske stof er også repræsenteret med den obligatoriske behandling af "Danmarks tilblivelse", som er centreret om vikinger og valdemarer, samt afsnittet om "Romerne og Danmark".


"Europa i Støbeskeen", 196 sider illustreret med mage farvebilleder.
Pris kr 184 + moms
10%'s rabat ved køb af min 30 eks. kun ved direkte bestilling hos forlaget Pantheon
Særtilbud ved køb af min. 100 eks. kr. 134 pr. bog + moms. En besparelse på kr. 50 pr. bog!










"Pantheons Verdens- og Danmarks Historie"

For første gang en samlet fremstilling af verdens- og Danmarksistorien fra stenalder til world Trade-Center i én bog.

En grundbog som det faktisk er muligt at komme igennem i undervisningen, letlæselig, forsynet med mange kort og arbejdsspørgsmål.

Bogen er skrevet af Ivar Noes, som har afprøvet sit stof gennem 4 års undervisning på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, hvor han har været lektor siden 1971.

Få noget for pengene:
Kun kr 160 + moms for 329 sider i format 175 x 248 mm

Desuden 10 % rabat ved køb af 30 eks. eller derover direkte gennem forlaget.


"Magtens Ansigter".

Magtopfattelse, Magtudøvelse og Magtiscenesættelse fra Antikkens Rom til Hitlers "Tredje rige".
"Magtens ansigter" er en grundbog med fremstilling og kilder centreret om et tema, der løber fra antikken til 1945.

Bogen kan imidlertid også bruges til periode/områdelæsning i det antikke Rom, middelalderen, renæssansen, enevælden, oplysningstiden, den franske revolution, Napoleon, de store opdagelser, imperialismen, den russiske revolution, stalintiden, fascismen og nazismen.
Kravet om arbejde med billeder er tilgodeset ved afsnit om magtens iscenesættelse i kunst og arkitektur, og Danmarks historie er integreret centrale steder.

"Magtens ansigter", 227 sider, rigt illustreret delvis i farver.
Pris kr 160 + moms
10 % rabat ved køb af 30 eks. eller derover.







Arbejderhistorie

"En Sømand han maa lide"
Sømændenes Forbund 1897-1997
Bd. 1: De første 50 år

Det første bind af beretningen om sømændene og deres forbund omhandler perioden 1897-1947, en tid rig på dramatiske begivenheder under de to verdenskrige og talrige arbejdskampe.

"En Sømand han maa lide" er ikke blot historien om et af Danmarks mest farverige fagforbund, den er også en bred skildring af politiske og sociale forhold i perioden.

"En Sømand han maa lide" rummer med sine 352 sider og ca. 300 illustrationer et enestående materiale til en side af den nyere danmarkshistorie, der hidtil har været forsømt.

"En Sømand han maa lide", 352 sider, 300 ill.
Pris kr 175 uden moms, kr. 218,75 med moms.
10 % rabat ved direkte bestilling hos forlaget.

NYHED


Christian Tortzen

En sømand han må lide. bd. II: De sidste 50 år.

Med denne bog fuldender Christian Tortzen sit storværk om Sømændenes Forbund.

Bogen, som er på 556 sider med næsten 1000 illustrationer, er ikke blot en forbundshistorie, men også en søfartshistorie, en danmarkshistorie og en verdenshistorie.

I detaljer og lange linjer fortælles personlige historier om vrede, tab og nostalgi, hjertets stemme kontra snusfornuft, international og hjemlig solidaritet samt teknikkens rivende udvikling fra 1. Verdenskrig over Den Kolde Krig til nutiden.

Pris kr. 250,00 uden moms, kr. 312,50 med moms

Særtilbud: Samlet pris for bind I + II: kr. 325 uden moms, kr. 406,25 med moms.